Brandsikring af stråtag giver større tryghed
Vi brandsikrer med respekt for det gamle håndværk
Leder du efter en tækkemand, som tilbyder brandsikring af stråtag? Så kan vi hjælpe med brandsikringen. Hos Blåvandshuk Tækkeforretning ApS har vi 15 års erfaring med både tækkearbejde og brandsikring af stråtage. Vi servicerer husejere i blandt andet Varde, Esbjerg og Blåvand, men også hele vejen langs med Vestkysten.
Vi er et familiefirma med dygtige og erfarne medarbejdere. Tækkemester er udlært i det sønderjyske. Der har han lært at have øje for de små detaljer og at have sans for kvalitet. Uanset om vi har små eller store opgaver, arbejder vi altid med respekt for det gamle håndværk, men med moderne metoder.
Et brandsikkert tag sænker risikoen for brand
Formålet med brandsikring af eksisterende stråtag er naturligvis at sænke risikoen for brand. Man kan også sige, at formålet er at øge trygheden under for eksempel tordenvejr og til nytår, men også til hverdag. Det giver ikke kun en større tryghed. Det vil normalt også give en lavere forsikringspræmie.
Det mest hensigtsmæssige er at brandsikre stråtaget, når det bliver tækket. Vi udfører gerne brandsikring af stråtag i forbindelse med udskiftning af dit stråtag. Vi anvender både nye og gamle bindeteknikker. Dermed kan vi også tække fredede ejendomme, hvor der er anvendt traditionelle bindemetoder.
Få mere information om brandsikring af stråtag
Du er meget velkommen til at få mere information om at brandsikre stråtage, og vi kommer gerne ud for at se nærmere på din ejendom. Her kan vi samtidig råde og vejlede om, hvad du kan gøre, og hvad du bør gøre. Herefter kan vi udarbejde et uforpligtende tilbud på brandsikring af stråtag.