Mønning og rygning på tage af strå
Vi vedligeholder tage med respekt for håndværket
Skal du have ordnet din mønning? Så lad os klare arbejdet for dig. Hos Blåvandshuk Tækkeforretning ApS har vi stor erfaring med både tækning af stråtage og vedligeholdelse af mønninger – også kaldet for rygninger. Vi udfører tækkearbejde for husejere i blandt andet Varde, Blåvand og Esbjerg samt hele vejen langs Vestkysten.
Vi har 15 års erfaring og er en familievirksomhed med veluddannede medarbejdere. Tækkemester er udlært i det sønderjyske, og der har han lært at have sans for kvalitet, de små detaljer og en ordentlig finpudsning. Samlet set udviser vi altid respekt for det klassiske håndværk og for gamle bygninger.
Rygningen tætner overgangen mellem fladerne
En mønning på stråtag samler og tætner overgangen mellem tagfladerne på tagryggen. Den kaldes også for en rygning. Det er vigtigt at vedligeholde mønningen. Dels for at forhindre, at vinden får fat i tagpappet, og dels for at sikre, at der ikke trænger vand, sne og kulde ind.
Vi søger gerne for tilsyn og opfyldning af mønningen samt løbende reparation. Samtidig kan vi holde øje med stråtaget og lave eventuelle småreparationer, så småskader ikke udvikler sig til større skader. Vi laver også gerne kragetæer. De forlænger mønningens levetid betydeligt.
Kontakt os for at få tilset tagets mønning
Du er velkommen til at høre mere eller at få os ud for at se nærmere på dit stråtag og på rygningen. Vi giver gerne professionel rådgivning og tager en snak om vores priser. Herefter kan vi lave et uforpligtende tilbud med en god pris for at opfylde din mønning.